Legater
Jutlandia-veteraner og Dansk-Koreansk Selskab har i fællesskab oprettet legatet til minde om hospitalsskibet, som gjorde en stor humanitær indsats under Korea-krigen i perioden 1951 - 1953.
Legatets formål er at:
- fremme forbindelsen mellem Korea og Danmark
- tilgodese interessen for kendskab til Korea og/eller Danmark
- støtte kulturudveksling mellem Danmark og Korea
- støtte personer med begrænsede midler med en eller flere gode begrundelser for at besøge Korea
Legatet administreres suverænt af en selvstændig legatbestyrelse med deltagelse af Jutlandia-veteranerne, Dansk-Koreansk Selskab og erhvervsfolk ifølge vedtægterne.
Lørdag d.25 maj 2002 blev Jutlandia-legatet uddelt for første gang nogensinde af den koreanske ambassadør og Jutlandia-veteranernes formand ved en lille højtidelighed på Nationalmuseet. I fællesskab blev Jutlandia-veteranerne, Selskabets medlemmer og pressen inviteret med for på den måde at henlede opmærksomheden på Korea, Jutlandia-veteranerne, Jutlandia-legatet og Dansk-Koreansk Selskab. Ude til højre ses legatmodtageren Martin Petersen »»
Normalt vil ansøgningsfristen være 1. marts hvert år, uden at det nødvendigvis offentliggøres.
Ansøgning sendes til Selskabets sekretær:
Poul Lund, Fuglehavevej 62, 2750 Ballerup, tlf. 4465 1421.
Legatbestyrelsen gør opmærksom på, at legatet er under opbygning, hvorfor der er yderst begrænsede midler til rådighed.
Virksomheder eller privatpersoner, som ønsker at støtte legatet, kan kontakte Selskabets og Jutlandia-legatets formand:
Steen Mücke, Bredager 92, 2670 Greve, tlf. 43904353 eller
for at aftale nærmere om betingelserne.